LEMOSHO – 8 dage

11 dage – 23.600 DKK per person* ekskl. fly

*min. 2 deltagere.

INKLUSIV

  • Lokale engelsktalende guider og chauffører.
  • Nødvendige antal portere/bærere og assistanguides.
  • Alle nationalparkfees.
  • 3 overnatninger med helpension på Planet Lodge i Arusha eller lign. jf. program.
  • 7 overnatninger i telte på Kilimanjaro inkl. helpension hvor mad tilberedes af lokal kok under betragtning af individuelle hensyn.
  • Nødvendigt camping udstyr.

EKSKLUSIV

  • Fly Tanzania tur/retur
  • Rejseforsikring (tjek dækning af Kilimanjaro)
  • VISA (50 US-dollar for danskere)
  • Personlige fornødenheder, herunder softdrinks og alkohol
  • Evt. single suppliment (enkeltværelsestillæg) +875 DKK
  • Drikkepenge**

**se mere under “vores rejser” og detaljer.

Lemosho-ruten er en af Kilimanjaros smukkeste ruter, og den mest naturlige. Den starter i vest og man føres gennem skoven på den vestlige skråning og over det imponerende Shira Plateau, inden den støder til Machame-ruten, som den traditionelt følger fra tredjedagen, fra Shira Camp.

Lemosho-rutens sværhedsgrad er nogenlunde som Machame-ruten, og som Machame sker nedstigningen via Mweka-ruten. En stejl men smuk rute, der inden for et par timer ændrer karakter fra tør og uvenlig bjergørken til frodig lavlands skov.

Pool at Planet Lodge in Arusha
Cook at Planet Lodge
Pool relaxation at Planet Lodge

DAG 1 – FLYREJSE OG ANKOMST

Afgang fra Danmark med fly I selv har booket.

TanVenture Tours anbefaler at man overvejer det pålidelige hollandske selskab KLM, som tilbyder den mest direkte rute med afgang fra Danmark kl. 06. Efter et enkelt stop i Amsterdam og skift til et større fly, mellemlander KLM i Kilimanjaro International Airport omkring kl. 20 (GMT+3) inden flyet flyver videre til Dar es Salaam og derefter tilbage mod Amsterdam igen.

I Kilimanjaro International Airport bliver I hentet og kørt en lille times tid til Planet Lodge i Arusha for overnatning.

DAG 2 – BRIEFING OG ARUSHA

Jeres Kilimanjaro-guide kommer til lodgen om formiddagen.

Guiden briefer jer grundigt i forhold til den forestående bestigning og vejleder jer i forhold til at pakke jeres bagage, maks 15 kilo og jeres daypack. Guiden sikrer sig sideløbende sammen med jer, at I har alt hvad I skal bruge, eller om vi skal supplere op i forhold til f.eks drikkedunk m.m.

Derefter har I dagen til disposition. Overvej at tage ind til Arusha centrum, Tanzanias safari-hovedstad, men også at gå tidligt i seng.

DAG 3 – ARUSHA TIL MTI MKUBWA CAMP

Efter en længere køretur vest om Kilimanjaro ankomst til den lidt mærkelige befæstede landsby Londorossi og Londorossi gate, hvor der sker indtjekning, vejning af bagage m.m. Her fra kørsel videre godt 8 km til en mere eller mindre ubetydelig parkeringsplads, rutens startpunkt.

Opstigningen begynder herefter brat mod Big Tree Camp gennem frodig regnskov. Efter omkring 3 timer ankomst til lejren i 2.600 m.o.h., hvor bærerne og kokken allerede er i gang med at sætte lejr og gøre sig andre forberedelser.

DAG 4 – MTI MKUBWA TIL SHIRA I

Efter en tidlig morgenmad går vandreturen videre. Efter godt en halv time, vil man passere regnskovsbæltet, hvorfra turen går videre gennem busket og græsbevokset Hedelunds højmose. 

Som dagen før, går turen op og ned ad snævre stier. Her og der passerer man større klippestykker som blokerer stien. Når man passerer 3.000 m mærket, falder højden igen en anelse, inden man i omkring 3 timer går opad til grænsen af Shira Plateauet. Den smalle sti slanger sig derefter over talrige bakketoppe, hvor man gang på gang fristes til en pause for at nyde de spektakulære udsigter.

Kort efter man når Shira Ridge, skal man overvinde en ret brat stigning til Shira I Camp i 3.450 m.o.h. Hvor man efter ca. 6 timers vandring, slår lejr for natten.

DAG 5 – SHIRA I TIL SHIRA II

Dagen bliver relativ kort, i det man i dag krydser plateauets nærmest arktiske ørken i henved 3 timer til Shira Camp II i 3.840 m.o.h. langs den øvre grænse af højmosezonen. Miljøet man vandrer i, vidner om en lang vulkansk aktivitet.

DAG 6 – SHIRA II TIL BARRANCO CAMP

Efter den første nat med temperaturer omkring frysepunktet og et solidt morgenmåltid, venter en stejl opstigning mod et af Kilimanjaros mange kendetegn, Lava Tower i 4.600 meters højde, gennem et klippet landskab. Stien fører lige under klippeformationen, og mange har svært ved at bekæmpe trangen til at klatre helt op på toppen.

Efter frokost, med for mange begyndende tegn på højdens påvirkninger, går turen nedad mod Barranco Camp, hvor man efter ca. 5 timers vandring slår lejr for natten, i nok den smukkeste camp-site på turen, beliggende midt i en senecio-lund konfronterende tæt under Kibos skygge i 3.940 m.o.h.

DAG 7 – BARRANCO TIL KARANGA CAMP

Fra morgenstunden konfronteres man med Barranco væggen. Godt en times ufremkommelig klatring, ad små stier mellem store sten. På toppen af væggen, flader ruten dog ud og bliver mere nænsom mod Karanga Valley, og levner en et overskud til at nyde malachite solfuglene der flyver fra blomst til blomst.

På den anden side af dalen efter en kort men stejl opstigning fra Karanga bækken, slås efter små 4 timers vandring lejr for natten i Karanga Valley Camp i en højde af 4.100 m.o.h.

DAG 8 – KARANGA TIL BARAFU CAMP

Fra morgenstunden går turen godt tre timer af Kibos sydlige skråning, gennem et nærmest månelignende og goldt landskab, til Barafu Camp på Kipos sydøstlige fod i ca. 4.600 m.o.h.

Her gælder det nu om at få hvilet godt ud så man er klar til nattens udfordringer.

Barafu to Kibo
Kibo seen from lower saddle
Hikers at Kibo

NAT 8 – UHURU PEAK 5.895 M.O.H

Omkring midnat begynder den sidste seje vandring mod toppen af Kibo til Uhuru Peak på Kibos sydlige rand. Ruten går over Hans Meyer Cave og Gillman’s Point. Man hviler ved Gillman’s Point, som blandt guider defineres som det afgørende punkt mellem succes eller fiasko, da en fjerdedel af Kilimanjaros bestigere her udviser tidlige syptomer på begyndende højdesyge. Derfor er det vigtigt at informere guiden løbende, så guiden hele tiden kan vurdere ens situation og risikoen.

Fra Stella Point ændrer ruten mod Uhuru Peak sig drastisk og bliver langt mere overkommelig. Turen mod Uhuru fra Stella Point tager ca. 45 min., og passerer Kibos gletsjere med udsigt til krateret.

Hvis det lykkes at nå Uhuru Peak, er det omkring solopgangstid. Guiden vurderer her hvor længe man kan blive på toppen, ud fra faktorer som vejr og bestigernes tilstand.

DAG 9 – UHURU TIL MWEKA HUT

Fra Uhuru Peak går nedstigningen tilbage over Stella Point, hvorfra guiden måske vælger en anden rute ned, end den opstigningen gik af.

Tilbage i Barafu Camp er der mulighed for at hvile en times tid over morgenmaden, inden turen fortsætter mod Mweka Huts i ca. 3.100 m.o.h.

Man skulle gerne nå Mweka Huts efter at have været i gang i 13-14 timer. Hvis guiden vurderer at der skal sparres lidt på ankler og knæ, kan guiden eventuelt beslutte overnatning ved Millennium Hut i stedet.

DAG 10 – MWEKA HUT TIL ARUSHA

Der er kun et par timers vandring fra Mweka Camp til Mweka Gate. Ved Mweka Gate vil de som nåede toppen, modtage et certifikat der dokumenterer bestigningen.

Chaufføren venter ved gaten, for at køre jer tilbage til Planet Lodge i Arusha.

DAG 10 – HJEMREJSE, SAFARI ELLER BADEFERIE

Slap af på hotellet, indtil I bliver hentet og kørt i lufthavnen for jeres fly hjem – hvis ikke I flyver videre til kysten/Zanzibar eller tager på safari.

PRAKTISK OG PAKKELISTE

TanVenture Tours sørger for alt nødvendigt udstyr i forbindelse med bestigningen, herunder ilt og førstehjælpsudstyr i tilfælde af at uheldet er ude. Ved alvorlige tilfælde, er der mulighed for helikopter evakuering ved Kili MedAir . Undersøg derfor rejseforsikringens dækning, som min. skal være op til 6.000 m.o.h.

TanVenture Tours sørger også for drikkevand og gode nærende måltider tilberedt af privat kok.

Sæt der ud over ikke forventningerne til toilet- og badeforhold for højt. I lavere højde er der adgang til skylletoilet, men højere oppe er det vandløse “long-drops” i vindomblæste træskure. Bad klares med en klud og en spand lunt vand.

Det anbefales at man pakker sin bagage til bestigningen i en støv- og vandtæt duffelbag, samt man kun medbringer det nødvendige. Hver bestiger må maksimum medbringe 15 kg. bagage som skal bæres. Er det nødvendigt at medbringe mere, er det dog muligt at tilknytte flere bærere mod ekstra-betaling.

Vi har udarbejdet en pakkelise, som kan hentes her: Pakkeliste Kilimanjaro/Meru

– Den er ikke udtømmende. Og for nogen, er den måske lidt mere end velrigelig.